Mission har været hemmelig indtil nu: Dansk krigsskib på 500 år jages på havets bund

Søværnet er gået ind i arbejdet med at lede efter krigsskibet Maria ud for Norges kyst

Krigsskibet Maria var et af de største krigsskibe i Nordeuropa for sin tid. Modellen her kan ses på Krigsmuseet i København. (Foto: © Christian Michael Hansen, DR)

Jagten på et 500 år gammelt, dansk krigsskib er omdrejningspunktet i dag, hvor chefen for det danske søværn er på besøg i den lille sydnorske havneby Farsund.

Efter at have ledt i mange år har en lille gruppe af norske og danske dykkerentusiaster, der kalder sig Epoke, nemlig en stærk formodning om, at de på havbunden ud for Farsund har fundet vragrester af det danske krigsskib Maria.

Epoke har holdt deres formodning hemmelig for den brede offentlighed indtil i dag. Men er nu klar til at løfte sløret for deres jagt på havets bund.

Kim Jensen fra Epoke er spændt på, hvad de mange ture under den norske havoverflade kommer til at bringe med sig. Han er dykker, tidligere frømand og bådebygger.

- Det er jo alle dykkeres drøm at finde historie. Tænk at finde de gamle skibe, finde ud af, hvor de kom fra, og hvad der mon er sket, siger Kim Jensen.

Højdepunkt i karrieren

Krigsskibet Maria er en ældre dame og et af de første danske krigsskibe. Det blev bygget omkring år 1510, hvor den danske flåde blev etableret.

Det fortæller Søren Nørby, der blandt andet er historisk konsulent hos Søværnet.

- Maria er bemærkelsesværdig, fordi det er et af de absolut største krigsskibe i Nordeuropa på det her tidspunkt, siger Søren Nørby.

Det har hidtil været ukendt, hvad der skete med krigsskibet og dets besætning. Men Epoke har nu fået både forskere, museer og det danske og norske søværn til at hjælpe med at undersøge, om der er hold i, at Maria er sunket ud for den norske kyst.

Soldater i det danske søværn er i omkring fire uger en del af vragjagten. Normalt leder Søværnet efter miner, når de undersøger havbund, men denne gang er det altså Danmarks historie, de leder efter.

En af dem, der er med i missionen, er Frode Kvalø. Han er arkæolog på det Norske Maritime Museum. Jagten er ét af højdepunkterne i hans 30 år som arkæolog, fortæller han.

- Jeg er vældig spændt. Jeg glæder mig hver dag til at se, hvad der kan dukke op, siger Frode Kvalø.

  • Undervandsdronerne er opkaldt efter to nordiske krigergudinder, valkyrierne Herja og Mist. (© Epoke)
  • Frode Kvalø og Orlogskaptajn Andreas Johansen fra Søværnskommandoen. De er ved at enes om, hvor det er klogest at sætte dykkerne ned den kommende dag. (© Epoke)
  • Dykker Kim Jensen fra Epoke. (© Epoke)
1 / 3

Rådnede Maria op - eller sank hun?

Maria var ejet af den danske flåde, men da den upopulære konge Christian den 2. blev væltet af tronen i 1523, tog han krigsskibet med til Holland.

Og hvad der senere skete med Maria, er der stadig meget mystik omkring.

- Der har været nogle rygter om, at det rådnede op ved kajen, men det har man ikke kunne få bekræftet. Men har ikke vidst, hvordan historien præcist endte for Maria, siger Søren Nørby.

Maria har måske en skat ombord

Men hvis skibet Maria endte sine dage i Holland, hvorfor leder man så efter dele fra vraget i det sydlige Norge?

Det er der en mulig forklaring på. Der er nemlig også en anden teori, hvor Maria ikke rådnede op ved en hollandsk kaj. Og den teori involverer en skat og er centreret om Christian den 2.

Den detroniserede konge ville nemlig ikke give op. Han hyrede derfor ifølge historiebøgerne flere tusind lejesoldater for at generobre den danske trone.

Og en teori blandt nogle eksperter er, at han sejlede af sted med flere skibe - heriblandt Maria - og nåede til Norge. Men at der her opstod problemer.

- I Norge mangler han løn til lejesoldaterne. Det ser ud til, at han har haft pengene, da han sejler fra Holland, men pengene er nok ikke nået med ham i land i Norge, siger Søren Nørby og fortsætter:

- Derfor er vraget af Maria interessant i dag, for der er en vis sandsynlighed for, at pengene, der forsvandt på rejsen, har været om bord på Maria, før det gik ned.

Du kunne være svensk i dag

Hvis Christian den 2. havde haft pengene til at betale sine lejesoldater, er der ifølge nogle eksperter en sandsynlighed for, at han kunne have generobret tronen.

Og så kunne den danske historie have set anderledes ud.

- Det kunne være, at han formåede at genforene Danmark, Norge, Sverige, siger Søren Nørby og fortsætter:

- Men det kunne også være gået fuldstændig galt, og svenskerne havde tævet os. Så vi havde måske talt svensk i dag. Det ved man jo ikke, men vi kan måske se det hele på en ny måde på baggrund af, hvad vi muligvis finder ved vraget af Maria.