Jens Thidemann s indlæg

Så er det ved at være nu, hvis du skal nå at tilmelde dig Maritimhistorisk Konference 2024, der finder sted i dagene 3. - 5. maj, på det smukt beliggende Danhostel Ribe lige ved Ribe Å og den gamle skibbro. Formålet med konferencen er at forene forskere, entusiaster, studerende og professionelle om den fælles interesse for søfartens historie og Danmarks levende maritime kultur. Blandt deltagerne vil være nogle af landets førende søfartshistoriske forskere samt garvede søfolk, der har oplevet havet på egen krop. https://lnkd.in/dY--efMi

Her er den nye udgave af det fagfællebedømte tidsskrift, Tings Tale, der tager udgangspunkt i genstanden, og hvad den ville kunne fortælle, hvis tingen blev sat i tale. I denne udgave kan du blandt andet læse om korstolene i Sæby kirke, hvor der er indridset billeder af 52 skibe gennem en periode på 300 år. Skibsbillederne er hidtil blot blevet beskrevet som latinskoledrengenes drengestreger og fantasifulde drømmerier, men hvad kan disse skibsbilleder egentlig fortælle om søfarten omkring Sæby, og er disse, i mange tilfælde iøjnefaldende og detaljerede, billeder virkelig blot drengestreger? Det kan du læse om i artiklen Skibsgraffiti i Sæby kirke, hvor skibene sættes ind i en lokal søfartshistorisk kontekst, og hvor der gives et helt nyt bud på skibenes ophav som en form for votivskib. Set i lyset af tidens tro og overtro, kan skibsbillederne måske nærmere tolkes som sømandens håb frem for skoledrengenes hærværk. Tings Tale udgives af forlaget Nord Academic, Gads Forlag i samarbejde mellem Museerne i Fredericia, Museum Kolding, Museum Horsens, Museum Vestfyn, Glud Museum, Konserveringscentret i Vejle og Vejlemuseerne.

I vores branche er vi heldigvis mere kolleger end konkurrenter. I dag har vi været til Kulturstyrelsens årlige marinarkæologiske topmøde, der denne gang blev afholdt på Vikingeskibsmuseet I Roskilde. Nordjyllands Kystmuseum er et af de fem danske museer, der har marinarkæologisk ansvarsområde, og på dagen deler vi erfaring, forsknings- og undersøgelsesresultater, sparring om myndighedsopgaver og metodeudvikling mv.. Det er vigtigt og udbytterigt med gode kolleger og samarbejdspartnere, når man er i et lille specialiseret arbejdsområde.

Flot omslag på årets udgave af Vendsyssel Årbog. Maleriet af Martinus Rørbye fra 1847 viser en lokal båd, med et læs tørv på stranden ved Skagen Vesterby, men midt i billedet, på ryggen af bogen ses også vraget af Ann of Sunderland, som du kan læse meget mere om inde i bogen. Maleriet på omslaget findes i Nivaagaards samling og et andet maleri af Ann of Sunderland findes på Louvre. Historien bag findes på Nordjyllands Kystmuseum og her i Vendsyssel Årbog.

Søger efter spor af liv på bunden af Limfjorden. Desværre er det nok ikke mange levende fisk, vi støder på, men muligvis spor af oldtidens mennesker, der har levet her langs kysten. Denne gang var det en forundersøgelse forud for havnearbejde ved Venø havn. Vi har dog allerede tidligere på året været ude tre andre steder i Limfjorden for at lave forundersøgelser forud for etablering af nye stenrev og beplantning af ålegræs. Forhåbentlig kan det være med til at skabe mere liv under vandet i fjorden i fremtiden.

Det er dét, museerne kan. Række ud, og nå fortiden. Vi kan læse os til meget, men når man står med genstanden i hånden, så mærker man fortiden på en helt anden og meget nærværende måde. Som når man på museets magasin får fingrene i Lars Kruses store sølvkrus. Tænk sig, det mere end 140 år gamle krus er lige præcis det krus, Lars Kruse selv har holdt i sine hænder. Det krus, der blev skænket til ham i 1880 af "danske mænd og kvinder" med inskriptionen: "Ydmyg i Ordet, stolt i sin Daad, kristen i Gjerning, Mand i sin Baad". Det er næsten lige som om, man får besøg af Lars Kruse selv eller åbner et lille vindue ind i hans liv. Og hvem er han så, ham Lars Kruse. Han er nok Danmarkshistoriens mest berømte redningsmand.(inklusiv de nuværende aktive) Ikke nødvendigvis fordi han har udrettet mere end så mange andre redningsmænd, eller er den, der har reddet flest menneskeliv, men nok især fordi han blev udødeliggjort af Holger Drachmann i et digt og af Michael Ancher i malerier, bla. det kendte "Den druknede". Men hans indsats som redningsmand fortjente dog også et digt, hvor han blev husket - også som eksponent for de øvrige redningsmænd og deres indsats. I december 1862 forliste den svenske brig Daphne ved Skagen. Vejret var ikke godt, men alligevel gik redningsbåden ud, for at komme de nødstedte søfolk til undsætning. På stranden stod Lars Kruse blandt de lokale fiskere og familier og så til, da redningsbåden gik ud, men også da den kæntrede i brændingen, og drev kuldsejlet i land sammen med ligene af de druknede redningsmænd, hvor deres familiemedlemmer, venner og fiskerkolleger var i blandt. På trods af den tragedie, der havde ramt familierne i Skagen lige for øjnene af dem, fik Lars Kruse snart organiseret en ny båd med besætning, der straks stod ud gennem brændingen for at gøre et nyt forsøg på at redde Daphnes besætning. Denne gang lykkedes det. Lars Kruse blev siden redningsmand ved Skagen redningsstation og sidenhen bådfører frem til 1894, hvor han selv druknede under fiskeri i en stærk snestorm. Lars kruse fik flere medaljer og belønninger i løbet af sit virke. Sølvkruset fik han af Danske mænd og kvinder som tak for en lang og uegennyttig indsats. Nu findes sølvkruset i Nordjyllands Kystmuseums samlinger, hvor det vækker historien til live og gør den helt nærværende, næsten som at være der selv.

Vi har nu fået dateringen på fiskegærdet ved Nordmandshage. Tidlig renæssance lige omkring første halvdel af 1500-tallet. En spændende periode, hvor sildefiskeriet i Limfjorden topper, og hvor Sæby opstår som kystsamfund baseret på fiskeri lidt længere oppe af kysten. I den forbindelse giver det her jo et nyt syn på, hvordan dette fiskeri kan have været drevet. Naturligvis havde vi en intern konkurrence om, hvem der kunne komme med det bedste bud på dateringen, men for ikke at gøre mine kolleger alt for forlegne, vælger jeg ikke at fortælle, hvem der vandt den.

I starten af juni blev Nordjyllands Kystmuseum kontaktet af en privatperson, der havde fundet et fiskegærde ude i vandet ved Nordmandshage ved Hals i Nordjylland. Vi, min kollega Jan og jeg tog ud, for at besigtige anlægget, og se, hvordan man bedst kunne beskytte det. Med på ekspeditionen var også marinarkæolog, Peter fra Moesgaard, som er ekspert i stenalderens kystlandskaber og Kasper, marinarkæologisk konsulent fra Slots- og Kulturstyrelsen. Hele anlægget blev undersøgt og gennemfotograferet, så der kan laves en 3D-model af det fine fletværk. Der blev også taget prøver af gærdet, så vi kan få bestemt, hvilke træsorter der er brugt, og hvornår det er lavet. Til sidst blev anlægget beskyttet med sandsække. Et fiskegærde er en konstruktion af pæle flettet med kviste, som afspærrer eller indhegner en del af et vandløb, en sø eller lignende. Det ligner et flethegn og er beregnet til at lede fiskene ind, hvor det er let at fange dem, som en form for fast bundgarn. Denne form for fiskegærde har været brugt siden stenalderen, men er også kendt op gennem middelalder og nyere tid. Vi ved endnu ikke, hvor gammelt anlægget er ved Nordmandshage er. Det stammer ikke nødvendigvis fra stenalderen, men kan sagtens være fra nyere tid. Det ved vi mere om, når vi får svar på C-14-dateringerne.

Der har efterhånden været en del omtale af Martinus Rørbyes maleri "Et stort skib under kalfatring ved Frederikshavn", som for nylig blev købt at museet Louvre i Paris, blandt andet med debat om, hvor billedet egentlig er lavet, og om hvad det er, der rent faktisk foregår med skibet på billedet. Her er endnu et kapitel i den historie, en lille bid af historien om Ann af Sunderland, som strandede ved Skagen i 1846, men ikke endte sine dage på stranden der.